23. november 2024

Mange pakker, som bliver sendt fra lande udenfor EU, slipper uhindret gennem den danske told. Dermed slipper modtageren i Danmark for at betale moms og en række afgifter. Det skriver Søndagsavisen.

Antallet af pakker er henover årene steget markant og Skat, som står for at fortolde pakkerne, kan ikke behandle alle forsendelserne.

– Vi kan ikke lave en 100-procents kontrol. Internettet har gjort den globale handel meget nemmere, og dermed bliver der sendt et større antal pakker rundt, siger funktionsleder for toldkontrol i Skat, Mette Helmundt til Søndagsavisen.

Hun forklarer, at Skat i stedet for arbejder strategisk med stikprøvekontroller og særlige fokusområder, når de udvælger pakker til told.

Det vides ikke hvor mange pakker, der kommer til her til landet fra lande uden for EU og derfor her der heller ikke tal på, hvor mange pakker der slipper gennem tolden uden at blive pålagt moms og afgifter.

Søndagsavisen kender til i alt 16 forsendelser fra USA i løbet af et år, hvor kun tre af pakkerne er blevet taget i tolden. Pakkerne har været varierende i størrelse og pris.

Men det får ikke regeringen vil ikke stramme op på Skats arbejde med pakker fra udlandet:

– Jeg synes, at Skats tiltag med strategisk fokuseret indsats er rigtig fornuftig. På den måde kan man systematisk arbejde på at standse de værste ting – som for eksempel ulovlig import af steroider, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.