En 36-årig mand blev mandag aften udsat for røveri.
Det skete klokken 22.01 da manden blev passet op af to maskerede mænd på Vejporten i Kgs. Lyngby, hvor de med kniv truede ham til at udlevere sine nøgler til bilen samt to mobiltelefoner. De to gerningsmænd forlod derefter stedet i den 36-åriges bil.
Politiet sendte flere patruljer til stedet og der blev søgt efter de to gerningsmænd, som dog ikke var at finde.
De to mænd beskrives som: mellemøstlige af udseende, brune i huden og iført mørkt tøj og maskering. Talte dansk med accent. Den ene medbragte en stor kniv.