Sakskøbing: Politiet fik ved 4-tiden i morges en anmeldelse fra en tysk lastbilchauffør om, at han havde en blindpassager med i sin lastbil.
Blindpassageren – en 15-årig marokkansk dreng- havde gemt sig i en pallekasse under lastbilen.
En politipatrulje blev sendt til Dronningehave p-plads ved Sakskøbing, hvor lastbilen holdt. Her anholdte de den marokkanske dreng og tog ham med til politigården i Nykøbing F. for at fastslå hans identitet. Han havde ingen gyldig identifikationspapirer, og blev derfor sigtet efter udlændingeloven, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.