Hedehusene: En mand omkom, da han væltede med sin 16 tons tunge gravemaskine i Kallerup Grusgrav i Hedehusene.
Ulykken skete omkring kl. 07.15 mandag morgen.
Mand og maskine røg ned i en vandgrav.
Det tog redningsmandskabet og dykkere omkring halvanden-time, før de havde bjærget liget af manden.