23. november 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet tog ingen chancer og rykkede torsdag aften talstærkt ud til en adresse på Holbækvej ved Jyderup efter en anmeldelse om, at en mand var blevet overfaldet og truet med et gevær.

Det skete efter politiet kl. 21.51 havde modtaget et alarmopkald om, at en 34-årig mand fra Jyderup var blevet tildelt slag og spark af en 40-årig mand – ligeledes fra Jyderup. Den 40-årige havde efterfølgende truet den 34-årige med en geværlignende genstand.

Den 40-årige blev anholdt uden dramatik.

I forbindelse med ransagning af huset fandt politiet et gevær, som blev taget med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.