Onsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse fra jobcenteret på Marienbergvej i Vordingborg om, at en borger under en telefonsamtale havde truet med at komme forbi med en bombe og slå alle ihjel.
Truslen var tilsyneladende udløst af, at hans sagsbehandling var optaget, så han ikke kunne komme til at tale med hende.
Politiet fandt kort efter frem til den pågældende – det var en 39-årig mand fra Vordingborg, som blev anholdt og sigtet for trusler mod en offentlig myndighed. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen ud på eftermiddagen.