22. november 2024

Roskilde: Søndag eftermiddag kort efter klokken 16 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om knivstikkeri i Nygade i Roskilde by, hvor en mand var blevet stukket flere gange.

Da politiet kom frem til stedet, fik betjentene et signalement af gerningsmanden, som var løbet fra stedet. Offeret blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter med en ambulancehelikopter til behandling for flere knivstik i brystet.

Politiet leder efter gerningsmanden uden at finde ham. Kl. 17.38 kommer en mand ind på Politigården i Roskilde og fortæller, at han havde været involveret i “noget med en kniv”. Manden blev anholdt.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at motivet til knivstikkeriet endnu ikke er fastlagt med sikkerhed. Afhøringer på stedet af vidner samt kort afhøring af offerret for knivstikkeriet, har dog klarlagt, at gerningsmanden havde sparket til sin hun og det havde offeret set og påtalt. Det resulterede så i, at gerningsmanden trak en kniv og stak offeret flere gange i brystet.

Offeret er uden for livsfare, oplyser politiet.

Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af mandagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.