Næstved: En 38-årig kvinde er blevet sigtet for vold i en sag om knivstikkeri fra i nat.
Politiet blev kort før klokken et i nat kaldt til Skelby, hvor en 48-årig mand var blevet stukket i benet med en kniv.
Den 48-årige blev kørt til sygehuset i Næstved, hvor han blev undersøgt for sine knubs.
På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet en halv times tid senere anholde en 38-årig kvinde fra lokalområdet.
Den 38-årige blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved.