I går eftermiddag blev en 27-årig kvinde fra København udsat for blufærdighedskrænkelse i Hyrdehøj-skoven ved Roskilde.
Kvinden har fortalt politiet, at hun blev overrasket af en mand, som stod ikke langt fra den sti, hvor hun gik, samtidig med at han åbenlyst onanerede, medens hans bukser var trukket ned under knæene.
En patrulje kørte til området for at lede efter manden, som blev beskrevet som: mand, 35-40 år, lys i huden, iført six-pence, kort jakke og cowboybukser. Den mistænkte blev dog ikke fundet i området, og politiet vil derfor gerne i kontakt med personer, der måske har set manden i området, eller som har oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.