Vordingborg: Nytårsnat blev en yngre mand stukket ned med en køkkenkniv af sin egen storebror.
Den yngre mand lagde sig i mellem, da storebroderen truede moderen med en køkkenkniv i hjemmet på ørslevvej i Vordingborg.
I stedet for at stikke moderen, stak gerningsmanden kniven i sin lillebror.
Efter knivstikkeriet forlod storebroderen hjemmet, men han blev kort efter anholdt.
Lillebroderen blev i første omgang bragt til Næstved Sygehus, men overflyttet til Rigshospitalet til operation.
Storebroderen blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til den 29. januar.
– ms