Frederiksberg: En mand er her til eftermiddag blevet skudt foran en forretning på Frederiksberg Allé.
Det er ikke helt klart hvordan skudepisoden fandt sted.
Ifølge Ekstrabladet.dk så faldt skuddet i forbindelse med et skænderi mellem en gruppe mænd foran en forretning.
Ekstrabladet.dk skriver, at et vidne hørte 4-6 skud blive affyret og derefter så en mand ligge livløs på jorden.
Jp.dk skriver, at skuddende blev affyret fra en forbikørende bil og at den såredes venner bagefter stimlede sammen om ham.
Et øjenvidne fortæller til jp.dk:
– Det foregik midt i det totale nytårskaos med hundreder af københavnere på indkøb til nytår. Der er rigtig mange mennesker på gaden, og der er rigtig mange familier med barnevogne.
Ganske tæt på gerningsstedet stod omkring 200 mennesker i kø for at hente mad ved Copenhagen Food Company, og mange her ringede straks til politiet, da skuddene faldt, skriver jp.dk
Politiet har travlt
Det har ikke været muligt for Netavisen Sjælland at få en officiel udtalelse fra politiet om hvad der skete. Politiet oplyser, at man i øjeblikket har for travlt.
Flere politibiler kom kort efter frem til stedet og har afspærret hjørnet Frederiksberg Alle og Værnedamsvej.
Den sårede er blevet kørt til Rigshospitalets Traumecenter.
Netavisen Sjælland følger sagen..