Lørdag aften rykkede politiet ud til et værtshus i centrum af Næstved efter en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at slås på stedet.
En 29-årig mand havde fået nogle slag i hovedet, efter at han haft en uoverensstemmelse med en anden gæst, som tilsyneladende havde haft en billardkugle i hånden. Ifølge politiet var den 29-årige dog ikke kommet alvorligt til skade.
En 55-årig mand fra Faxe blev anholdt klokken 23.38 og sigtet for kvalificeret vold, og han blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen midt på natten.