Søbymagle: Politiet har sigtet en 54-årig mand fra Herlufmagle for spirituskørsel efter et færdselsuheld søndag eftermiddag.
Kort efter klokken 17 skete der et færdselsuheld på Slagelse Landevej mellem Gyldenholm og Sørbymagle, den 54-årige kom kørende i sydlig retning mod Fuglebjerg. Han kolliderede med en modkørende bil, med en 30-årig gravid kvinde fra Vemmelev som fører. Kvinden havde sin 2-årige søn med i bilen.
Den 54-åriges bil rullede om på taget ved uheldet, og føreren blev teknisk fastklemt og måtte frigøres af redningsmandskabet. Han blev kørt til Slagelse sygehus til behandling for knoglebrud. Den 30-årige kvinde blev kørt til tjek på Holbæk sygehus.
Hverken den 30-årige eller hendes 2-årige søn var dog kommet til skade.
Den 54-årige virkede spirituspåvirket, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.