En 29-årig somalisk mand fra Sverige blev mandag klokken 19.15 anholdt af politiet på SKATs kontrolcenter i Nørre Alslev.
Det skete i forbindelse med, at medarbejdere fra SKAT foretog en udrejsekontrol af en Eurolines-bus. I den forbindelse havde de fundet en pose med 159 gram amfetamin blandt den 29-åriges ejendele. Derfor blev politiet tilkaldt, og den 29-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.