Rødovre: Københavns Vestegns Politi har sigtet en mand for røveri mod et supermarked i Rødovre.
Fredag den 2. juli og eftermiddagen blev der begået røveri mod et supermarked i Rødovre. Her stak en mand af med flere kartoner cigaretter og da en ansat forsøgte at stoppe ham, slog røveren den ansatte på skulderen med knyttet næve.
Det lykkedes røveren at stikke af fra butikken på en cykel.
Københavns Vestegns Politi kunne tirsdag morgen anholde og sigte manden, som erkendte at han havde stjålet cigaretterne. Han nægtede dog, at have slået den ansatte.
Under afhøringen fortalte manden desuden til politiet, at han havde flere tyverier af cigaretkartonner på samvittigheden.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 3. august.