Mand sigtet for indbrud og tyveri

Fredag kort efter klokken 9 fik politiet en anmeldelse om en uvedkommende person, der opholdt sig ved en ejendom i Faxe Ladeplads.

En patrulje rykkede ud til stedet, hvor betjentene traf en 61-årig mand fra lokalområdet. Ifølge politiet var manden i færd med at pille en tøjsnor ned.

Den 61-årige havde desuden en mobiltelefon på sig, som indeholdt både kørekort og sundhedskort tilhørende en anden person.

Manden blev herefter sigtet for indbrud samt for tyveri af telefonen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.