Frederiksberg: En mand blev fredag eftermiddag ramt af skud. Det skriver BT.dk.
Manden har overfor politiet hævdet, at han blev skudt i foden ved Flintholm Station på Frederiksberg.
Ifølge manden blev han efter skudepisoden hjulpet hjem af en kammerat. Et besøg på Bispebjerg Hospital har dog vist, at der sidder et projektil i mandens fod.
Politiet er, ifølge BT.dk, ikke overbevist om at mandens forklaring er helt korrekt.