22. november 2024

En 12-årig pige blev fredag eftermiddag overfaldet i sit hjem af en mand, som ville have hende til at tage bukserne af.

Pigen var alene hjemme, da manden henvendte sig på pigens bopæl på Møllehusvej i Roskilde ved 14-tiden, hvor han spurgte efter en person, som ikke boede på adressen.

Manden skubbede herefter pigen ind i entréen, hvor han sagde, at hun skulle tage bukserne af samtidig med, at han begyndte at lukke sit bælte op.

Pigen skreg, hvorefter gerningsmanden fastholdt hende samtidig med, at han slog hende oveni hovedet. Men pigen fortsatte med at skrige , hvorefter manden forlod stedet i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, dansker og lys i huden, ca. 30 år gammel, ca. 180 cm høj og tynd af bygning. Han havde mørkt, kortklippet hår, var glatbarberet og uden skægstubbe.

Han var iført en sort jakke af ukendt stof med lynlås, karrygule bukser og isat bælte med almindelig bæltelukning.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner, der kan have set gerningsmanden i eller omkring området ved Møllehusvej før eller efter episoden, og oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi, tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.