En 55-årig mand fra Korsør var tirsdag eftermiddag udsat for et overfaldt.
Overfaldet skete bag varmestuen i Havnegade i Korsør, hvor en anden mand overfaldt ham. Han blev slået omkuld, og mens han lå på jorden, blev han sparket og trampet i hovedet.
Vidner anmeldte overfaldet, og kort efter fandt en politipatrulje frem til en mand, som passede på beskrivelsen af gerningsmanden. Det var en 52-årig mand, som blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.