En 43-årig mand blev alvorligt skadet i ansigtet, da han natten til søndag blev overfaldet af to mænd.
Manden havde været på bar i Køge, da han, ifølge politiets oplysninger, pludseligt blev overfaldet af to mænd, der slog ham i hovedet og trampede på ham.
Den voldsomme episode blev anmeldt til politiet kl. 01.07 og flere patruljer runderede i området, og det lykkedes at få fat på en 24-årig mand fra Ishøj og en 30 årig mand fra Vallensbæk.
Ifølge politiet nægtede de to mænd at udtale sig, men blev sigtet for vold og løsladt efter endt afhøring. Begge fik samtidigt at vide, at de ikke længere var velkomne på den pågældende bar.