En 43-årig mand omkom natten til lørdag i en brand i en villa i Rønnede.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning modtog meldlingen om brand kl. 02.23.
Kort efter politi og brandvæsen fremme på stedet, hvor flammerne allerede havde godt fat.
Brandfolk fandt den 43-årige mand inde i huset og fik ham ud. Politiet oplyser, at mandens pårørende er underrettet.
Brandvæsnet måtte tage en kran i brug, for at fjerne dele af taget, så man kunne komme til at slukke ilden.
Først ud på morgenen var branden slukket og politiet skal nu forsøge at klarlægge årsagen til branden.