En 50-årig mand er blevet anholdt efter han holdt en kniv op mod sin kun 5 år gamle datter. Det skriver Holbaekonline.dk.
Episoden fandt sted tirsdag aften i den midtsjællandske by Tølløse.
Manden, der er fra Stenlille, havde drukket en del alkohol på Vestergade og på et et tidspunkt tog en kniv frem og holdt den den op mod sin 5-årige datter samtidig med han sagde noget i retning af, at ”jeg slår dem alle sammen ihjel”.
Et vidne fik afværget at der skete yderligere og manden forlod stedet med pigen. Efterfølgende truede han nogle personer ved en butik med kniven.
Politiet fandt frem til manden og pigen i en bolig i Tølløse og manden blev anholdt. Ifølge netavisen Holbaekonline.dk har Midt- og Vestsjællands Politi mistanke om, at manden, udover truslerne, har været voldelig over for sin lille datter.
MEd hjælp fra Sorø Kommune er den lille pige blevet anbragt hos en plejefamilie.
Den 50-årige mand er fortsat i politiets varetægt, og politiets jurister vil idag vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.