Politiet fandt onsdag aften en 24-årig mand i besiddelse af mere end 250 gram hash i området ved Gymnasievej i Køge.
Klokken 18.31 modtog politiet et tip om, at tre unge mænd solgte stoffer tæt på Ellemarksskolen. En patrulje kørte til stedet og foretog runderinger uden umiddelbart at finde noget mistænkeligt.
Ved en fodpatrulje omkring klokken 20.21 bemærkede politiet en 24-årig mand, der stod ved en elcykel i området. Under en visitation blev han fundet i besiddelse af godt 250 gram hash fordelt i små portioner samt et kontantbeløb.
Manden afviste ifølge politiet, at hashen var beregnet til salg, og forklarede, at den alene var til eget forbrug.




