Høje-Taastrup: Tidligt i morges blev en mand fundet dræbt i en parkeringskælder under Gadevang-bebyggelsen i Høje-Taastrup.
Københavns Vestegns Politi fik lidt over klokken fem i morges en henvendelse om, at der lå en livløs mand i parkeringskælderen. Det viste sig, at der var tale om en mand, som på voldsom vis var blevet dræbt med en kniv og politiet mener, at gerningsmanden kan havde fået blod på sig selv og sit tøj.
Politiet formoder, at den dræbte er fra lokalområdet, men han er endnu ikke endelig identificeret.
Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner, som i de tidligere morgentimer har set, hørt eller på anden måde oplevet noget usædvanligt omkring Gadevang-bebyggelsen i Høje-Taastrup.
Henvendelse til Københavns Vestegns Politi kan ske på telefon 43 86 14 48.
– rl