Søndag ved middagstid modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der lå en livløs person i vandet i havnen i Holbæk.
Personen lå i overfladen tæt på restauranten Suri.
Politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, og personen blev bjerget op fra vandet.
Der er tale om en lokal mand i 60’erne.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring hændelsen, herunder på og omkring en båd i havnen, men der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at der er foregået noget kriminelt.