Slagelse: En 26-årig mand, der nytårsdag blev anholdt efter en voldtægt i Slagelse, er blevet varetægtsfængslet frem til den 17. januar.
Nytårsmorgen anmeldte en 17-årig pige, at hun var blevet passet op på Frederiksgade og fået en hue trukket over hovedet, hvorefter hun var blevet ført hen til en nærliggende lejlighed og voldtaget.
Så snart hun var fri, kontaktede pigen politiet, der kort efter kunne anholde en 26-årig mand.
Pigen har været til undersøgelse på voldtægtscentret i København.
Politiet kalder det 'en særdeles grov forbrydelse'.
– rl
Læs også: