Odsherred: En 33-årig mand fra Holte blev i går rutinemæssigt standset af politiet på Lindevej i Vig i Odsherred.
Det viste sig, at den 33-årige var frakendt førerretten og da han tidligere havde begået tilsvarende overtrædelser, valgte politiet at beslaglægge bilen med henblik på senere konfiskation.
Retten vil senere tage stilling til spørgsmålet om straf og om bilen skal konfiskeres.