En 64-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for både besiddelse og udbredelse af børnepornografisk indhold på internettet.
Politiet har ransaget mandens hjem i Kalundborg og her fandt man nogle computere, som skal undersøges nærmere for børnepornografiske billeder og film.
Den 64-årige blev varetægtsfængslet foreløbigt til den 1. marts 2016 som mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 235 om besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale.