Nordsjællands Politi modtog søndag eftermiddag kort efter klokken 17 en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse. Det skriver Hornsherred Avis.
En mand, der beskrives som 55-60 år, kraftig af bygning og dansk af udseende, sad på en bænk ved en p-plads på Møllehegnet i Jægerspris med blottet underliv. Han var iført hvid t-shirt og mørke bukser og havde mellemlangt gråt hår og skæg.