22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Kort efter klokken 20 i går blev politiet kaldt ud til en Minkfarm på Vissemosevej i Store Heddinge på Stevns, hvor en 14-årig dreng var blevet angrebet med en økse.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor anmelderen, en 55-årig kvinde, der bor på stedet, havde forskanset sig i hovedbygningen sammen med sin 14-årige søn, der var blevet angrebet af en ansat på minkfarmen. Den 14-årige dreng havde fået en rift og et blåt mærke på overarmen, som følge af angrebet. Han var meget chokeret ovenpå oplevelsen.

Manden der angreb drengen, er en 24-årig mand fra Litauen, der ligeledes bor på adressen i en anden bygning. Han blev ansat på minkfarmen to uger forinden Den 24-årige litauer kom selv ud af sin lejlighed, hvor han blev anholdt af politiet uden dramatik.

Under den efterfølgende ransagning af den 24-åriges adresse fandt politiet en økse under sengen.

Angrebet skete ifølge vidner umotiveret, og den 24-årige blev sigtet for kvalificeret vold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.