En 40-årig mand fra Næstved blev natten til lørdag sigtet to gange for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Klokken 3.00 befandt manden sig i Ramsherred, hvor han ifølge politiet optrådte opfarende. Han blev sigtet og bedt om at forlade området.
Omkring 20 minutter senere var han tilbage samme sted og optrådte fortsat utryghedsskabende.
Politiet sigtede ham derfor endnu en gang og anholdt ham klokken 3.23. Han blev taget med til politistationen og løsladt igen klokken 4.56.




