En 39-årig mand fra Valby blev tirsdag anholdt og sigtet for brud på ophavsretten.
Manden er mistænt for at stå bag omfattende deling af videoklip med nøgenscener fra danske spillefilm og serier på diverse pornografiske hjemmesider og det sociale medie Reddit.
Han blev løsladt efter endt afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.
Politikommissær i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Anders-Emil Kelbæk siger:
”Jeg er tilfreds med, at vi nu har kunnet foretage en anholdelse i denne sag. Både skuespillere og rettighedshavere har med rette følt sig krænket, når nøgenscener pludselig er blevet delt i en hel anden sammenhæng end den, de var tiltænkt.”