Hele landet: Det giver et godt image at have en madordning på arbejdspladsen. Alligevel er over halvdelen af alle danskere henvist til madpakken.
Sund kost på arbejdet giver sunde og tilfredse medarbejdere.
Det budskab burde være nået ud til de danske virksomheder.
Alligevel har kun 40 procent af alle arbejdspladser en madordning, hvor de ansatte kan købe lune retter og lækre salater i kantinen eller få frokosten leveret udefra.
Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Nyhedsbureauet Newspaq.
60 procent af alle danske lønmodtagere er derimod henvist til fire halve med leverpostej og kødpølse eller den lokale grillbar.
Det imponerer ikke Signe Tønnesen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Ledernes Hovedorganisation.
– Det giver et godt image at have en madordning, fordi det viser, at virksomheden tager medarbejdernes sundhed alvorlig. Hvis du har været ansat et sted, hvor der har været en madordning, vil det indgå i dine overvejelser, når du søger nyt job, siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.
En god frokost giver energi til arbejdet og er derfor meget vigtig, fortæller Susanne Walter Johannessen, der er ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
– 25-40 procent af vores daglige mad spiser vi på arbejdet, så derfor er det vigtigt, at den mad, der tilbydes på arbejdspladsen er sund og god, og at der er et alternativ til madpakken, selvom der ikke behøver at være noget galt med en madpakke, siger hun til Newspaq.
I Ledernes Hovedorganisation lavede man en tilsvarende undersøgelse i sommeren 2008, der viste, at flere – nemlig 53 procent havde tilbud om sund mad i en kantine.
Signe Tønnesen vil ikke derfor ikke afvise, at den økonomiske krise har fået nogle virksomheder til at droppe planerne om fælles kantinemad.
– Krisen har måske gjort, at der ikke er så mange, der indgår en ny ordning, men de ordninger, der er, bliver ikke fjernet, fordi de sender et signal om, at man som virksomhed bekymrer sig om medarbejderne, siger hun.
Tre ud af fire ansatte er ifølge Wilke-målingen glade for deres frokostordning og finder maden ‘god’ eller ‘meget god’.
Det skyldes ifølge Susanne Walter Johannessen, at leverandørerne de senere år har oppet sig.
– Der er blevet større bevidsthed om sundere og grønnere mad i madordningerne, siger hun.
Madordninger er mest udbredt i København, hvor over halvdelen af de ansatte får det tilbudt, mens det kun gælder hver fjerde ansat i Nordjylland. Desuden viser målingen, at flere unge end ældre medarbejdere har en frokostordning.
På de arbejdspladser, der har frokostordning, fungerer det typisk sådan, at medarbejderne selv betaler et mindre månedligt beløb, mens arbejdsgiveren betaler resten for moms og skat.
Meningsundersøgelsen fra Wilke viser da også, at 80 procent af de ansatte kan nøjes med at betale op til 30 kroner om dagen for madordningen.
Otte procent af de, der har en ordning, får endda maden helt gratis, hvilket man dog skal beskattes af.
