25. november 2024

Rødovre spillede en målløs kamp mod FC Damsø i kvinders 1. division slutspil. Foto: Steffen Petersen.

Rødovre spillede en målløs kamp mod FC Damsø i kvinders 1. division slutspil. Foto: Steffen Petersen.
Rødovre spillede en målløs kamp mod FC Damsø i kvinders 1. division slutspil. Foto: Steffen Petersen.
Lørdag var der lokalopgør, da Rødovres damer mødte rivalerne fra FC Damsø fra Vanløse i kvindernes 1. divisions slutspil.

Begge hold skulle lige se hinanden an – og ikke mindst finde ud af hvordan bolden skulle tæmmes på en bane, der ikke var helt i top efter den seneste tids omskiftelige vejr.

I de første minutter var ingen af de to hold videre farlige, men så fik Rødovre chancen, da Katrine Blom hamrede en nefaldsbold på stolpen, mens de resterende spillere i feltet ikke formåede at reagere på situatioen. Kort efter havde Rødovre endnu en gang en god mulighed, for at komme foran på en afslutning af Rie Wittchens, men Damsøs keeper var på plads.

Mere spændende blev det ikke i første halvleg for de omkring 30-40 tilskuere, der havde trodset regn, vind og vejr for at se lokalderbyet.

Efter pausen fortsatte Rødovres forsvar med at have fint styr på Damsøs kontrafaser i et velfungerende samarbejde med målmand Sascha Hesse. Selvom det i midten af 2. halvleg så ud til, at det var Rødovre, der kunne hive en sejr hjem, så manglede der skarphed i afslutningsspillet og kampen endte 0-0.

Det blev i øvrigt debut på Rødovre til den tidligere Vanløse spillere Mia Lund, der blev sat ind i de sidste 15 minutter af kampen.

Cheftræner: Vi er kommet godt igang
Efter lørdagens kamp siger Rødovres cheftræner Steffen Petersen:

– Selvfølgelig irriterer det mig, at vi ikke tager 3 point i dag, da vi havde både små og store chancer til at vinde kampen, men det er meget positivt at vi spiller til 0.

Om stillingen i 1. divisions slutspil siger han:

– Vi står efter 3 turneringskampe med 4 point ud af 9 mulige, det er i sig selv jo ganske fornuftigt. Selvfølgelig ville jeg gerne have stået med 6 eller 9, men omvendt igen, havde vi stået med 3; havde situationen været en hel anden. Vi holder vores forspring til holdene under os, der i blandt FC Damsø med 3 point pga. dagens resultat.

– Vi er kommet godt i gang med vores hjemmebanekampe her i turneringen, og nu også på græs. En græsbane der var meget svær for begge hold at spille på! Det spil som vi viste i dag, er nu ikke lige det som vi gerne vil praktisere 24/7, men det handler også om point og det fik vi i dag, pga. velfunderede taktiske aftaler, og en rigtig god holdindsats af pigerne. Når det så er sagt må det supertekniske fodboldspil vente til banerne har sat sig ordentlig, og vi er endnu mere klar i vores spillestil, slutter Rødovres cheftræner Steffen Petersen.

FC Dasmø skal i aktion igen på lørdag hvor holdet spiller hjemme mod Østerbro IF. Rødovres næste kamp er ligeledes hjemme og det er mod Birkerød lørdag d. 7. maj.

Video: Se interviews med Marie Christensen og Stine Hansen efter kampen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.