Lyngby: Der bliver ikke noget splinternyt stadion til Lyngby. Det vedtog byrådet i Lyngby-Taarbæk Kommune på sit møde mandag aften.
DBU fratog tidligere i år Lyngby FC superliga licensen fordi klubbens stadion ikke levede op til DBUs krav. I mellemtiden er Lyngby FC røget ud af Superligaen. Alligevel er der behov for bedre stadion.
Et flertal i byrådet vedtog i går at renovere og udbygge det nuværende stadion. Det skal bl.a. ske ved at fjerne løbebanen. Desuden skal der bygges en ny vesttribune, så der skaffes siddepladser til tilskuerne.