22. november 2024

Borup: Et lynnedslag var torsdag skyld i en brand i et hus på Kløvermarken i Borup ved Køge.

Kl. 12.51 alarmerede naboer til et brændende hus brandvæsen og politiet. Naboerne havde set, at der ca. 15 minutter efter et kraftigt lyn var flammer ud af bryggersvinduet.

Naboerne begyndte straks slukning, indtil brandvæsnet nåede frem og overtog opgaven.

Bryggerset og en entre udbrændte med store røg- og sodskader i resten af huset til følge.

Midt- og Vestsjællands Politi laver ikke yderligere undersøgelser på stedet, pga. vidneforklaringerne om lynnedslaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.