3. december 2024
woman sleeping

Arkivfoto: Ivan Oboleninov / Pexels.com

En kvinde i 20’erne vågnede onsdag morgen og opdagede, at der stod en mand i hendes lejlighed og lurede på hende, mens hun lå delvist afklædt.

Manden var kommet ind gennem en åben havdedør og sagde, at han blot ønskede et bad, hvilken kvinde afviste, hvorefter den fremmede mand forlod lejligheden.

Kvinden anmeldte episoden til politiet, som også modtog en anmeldelse fra en anden kvinde i 20’erne om en lignende episode samme morgen.

Her havde kvinden også ligget delvist afklædt, og her var en mand gået langsomt forbi hendes havedør, mens han kiggede på hende.

Begge kvinder boede på Slotshaven i Holbæk.

Politiet sendte en patrulje til området, hvor betjentene traf en 43-årig mand fra Holbæk, som passede på signalementet. Han blev anholdt og sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Efter afhøringen blev han løsladt, men politiet undersøger nu om der er andre sager om blufærdighedskrænkelse i området, som den 43-årige kan stå bag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.