Der bliver ingen revy i Nakskov i år, revyen er nemlig gået konkurs.
-Da Nakskov Revyen FMBA er under konkursbehandling, kan vi desværre ikke svare på yderligere spørgsmål herom. Dog er det noget jeg er dybt ked af, siger er Thomas Findval Sølvskov, der stiftede revyen i 2021 og var frontperson og revydirektør for Nakskov Revyen.
Tilbyder at bytte billetter
Nykøbing Falster Revyen er klar med en hjælpende hånd til de kunder, som allerede har købt billet til den nu konkursramte revy i år. Nykøbing Falster Revyen tilbyder nemlig mulighed for at bytte billetten til sommerrevyen i Nykøbing Falster.
Alle de berørte kunder vil modtage en mail og er man interesseret i at tage imod det tilbud, skal man kontakte Nykøbing Falster Revyens billetkontor på tlf. 88 53 48 00. Tilbuddet gælder kun selve billetten. Ønsker man spisning inden forestillingen i Nykøbing Falster Revyen, skal dette tilkøbes udover.
-Det er jo altid kedeligt når kollegaer må opgive deres projekt og vi ved at Thomas har knoklet for projektet. Samtidig har vi også respekt for at man trods alt stopper i tide, siger direktør Nykøbing Falster Revyen, Mickey Pless og fortsætter:
-Vi er af den overbevisning af de kunder som havde glædet sig til en revytur ikke skal snydes for en herlig revyoplevelse, derfor tilbyder vi helt ekstra ordinært til Nakskov Revyens kunder, som allerede havde sikret sig en billet.