Lørdag er der pride-parade i Holbæk

Det er ikke kun i København og andre europæiske storbyer, at der holder pride. Lørdag bliver Holbæk nemlig endnu en gang fyldt med regnbuefarver, musik og aktiviteter, når årets pride-parade løber af stablen.

Paraden begynder klokken 11 ved Ungdomskulturhuset Lucerna i Ahlgade og fortsætter gennem byen ad blandt andet Nygade, Ahlgade, Kragsbrygge, Labæk og Smedelundsgade. Den samlede rute kan ses på Holbæk Prides hjemmeside.

I Smedelundsgade, som er spærret af i forbindelse med arrangementet, vil der være underholdning og aktiviteter frem til klokken 16. Vært er Claire Courture, og programmet byder blandt andet på optrædener med Mari Mille, Roberta Rox, Camma og en DJ.

Blandt talerne er Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, og Ulrick Refsager Dam.

Derudover vil der være ansigtsmaling, kreative aktiviteter, hoppeborg, boder og korsang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.