København: En kun 16 måneder gammel pige blev onsdag kørt til Rigshospitalet til afgiftning, efter hun havde spist en klump hash. Det skriver Ekstrabladet.dk
Sammen med sin mor var pigen onsdag eftermddag på legepladsen på Guldbergs Plads på Nørrebro i København.
Moderen opdagede, at pigen havde puttet noget i munden. Det viste sig at være en klump hash, der allerede var halvt opløst.
Senere blev pige døsig og blev kørt til Rigshospitalet, hvor hun fik en sonde i maven og blev afgiftet.
– Guldbergs Plads er kendt for, at der lejlighedsvis handles med stoffer. Derfor går vi ud fra, at en eller anden har gemt en klump hash i sandkassen for ikke at have den på sig, hvis han skulle blive visiteret, siger vagtleder ved Station Bellahøj, Jens Carlsen til Ekstrabladet.dk.
– rl