Hele landet: Topfodboldklubberne sætter tilhængerne uden for indflydelse. Lyt nu til tilhængerne og giv dem plads omkring bestyrelsesbordet, lyder det.
Topfodboldklubberne sætter tilhængerne uden for indflydelse. Lyt nu
til tilhængerne og giv dem plads omkring bestyrelsesbordet, lyder det.
Bjerregaard raus, Bjerregaard raus.
Tilhængerne af fodboldklubben Brøndby gjalder mod formanden for
klubbens bestyrelse, Per Bjerregaard, mod slutningen af sidste
Superliga-sæson.
Men de vrede fans kan heller ikke gøre meget andet end at råbe frustrationen ud.
Der er nemlig meget langt fra fansene på de tætpakkede tribuner til de
bestyrelseslokaler, hvor beslutningerne i landets professionelle
klubber træffes. Og sådan er det i alle Superliga-klubberne, ikke kun
i Brøndby.
Det er med andre ord starten på end en ny fodboldsæson for en lille
slipseklædt elite i toppen af de professionelle fodboldklubber, når
Odense Boldklub og Esbjerg i eftermiddag skyder årets Superliga i
gang.
Demokratiet i de danske topklubber har det nemlig slet ikke for godt.
Fangrupperne er sat uden for indflydelse, og det skaber utilfredshed
blandt de fans, som danner det økonomiske og folkelige fundament,
påpeger sportsøkonom ved Copenhagen Business School, CBS, Troels
Troelsen.
– Klubberne er topstyrede. Det skal de muligvis også være, men vi ser
altså i Sydeuropa, at det sagtens kan lade sig gøre at overbevise en
bred medlemsskare om, at man nu skal gå til højre eller venstre,
forklarer han med henvisning til bl.a. Spanien, hvor der jævnligt er
valg til præsidentposten i store klubber som Barcelona og Real Madrid.
Modsat ser det ud i dansk og engelsk fodbold. Her går flere og flere
fangrupper imod magteliten, fordi de lytter alt for lidt til de mange
millioner tilhængere, der bruger store summer og tid på at følge et
fodboldhold. Værst er det, at klubberne ikke har tilhængere i
bestyrelserne, påpeger CBS-eksperten.
– Der sidder masser af kompetente folk i fangrupperne, og jeg vil vove
at påstå, at de har mindst lige så meget forstand på fodbold og
klubudvikling som oppe på direktionsgangene. I mine øjne er det dumt,
at klubberne ikke udnytter den ressource, mener Troels Troelsen, der
peger på netop Brøndby IF, som et eksempel på en klub, der har lukket
sig for sine fans.
Men Divisionsforeningen afviser kritikken fra fans og kloge hoveder.
Demokratiet lever i bedste velgående i de moderklubber, der står bag
de professionelle afdelinger. Her kan man melde sig ind og påvirke
udviklingen i sin klub, lyder det.
– Den model vi har, hvor man skiller den professionelle fodbold fra
amatører er fornuftigt. Det at drive en kommerciel forretning
indebærer nogle andre ting, end blot det, der er i en fodboldklub,
påpeger direktør Claus Thomsen.
Samme opfordring til deltagelse i moderklubbernes hverdag, lyder fra
den københavnske vestegn, hvor fans længe har anklaget
formand-Bjerregaard for magtfuldkommenhed og sågar enevælde.
– Tænk en gang, hvis man kunne få disse fans aktiveret på en positiv
måde til gavn for Brøndby IF. Engagementet er der uden tvivl, skriver
Per Bjerregaard som modsvar til de utilfredse på klubbens hjemmeside
tidligere i denne uge.
Men topfolkenes oplæg til mere deltagelse og engagement klinger hult,
påpeger Troels Troelsen.
– Det er dem, der skyder penge ind, som har indflydelsen.
Moderklubberne har en eller to mand i bestyrelserne, og i forvejen
virker demokratiet meget dårligt her. Det er jo ikke i moderklubberne,
fansene er. I klubberne er der folk, som vil spille fodbold.
Forbindelsen mellem de to er klippet, slutter han.
