22. november 2024

København: En 3-4 årig dreng affyrede ved 17-tiden i aftes en pistol, som han havde fundet i noget buskads ved familiens terrasse på Carl Th. Dreyers Vej.

Drengen troede det var en legetøjspistol og havde trykket på aftrækkeren, hvorefter der gået et skud af – ingen var blevet ramt.

Politiet blev tilkaldt og på stedet traf politiet den lille dreng, hans mor og anmelderen. De viste politiet pistolen, som viste sig at være en kaliber 22 pistol af Italiensk fabrikat.

En sprængstofshund blev rekvireret til stedet, og efter søgning fandt hunden et hylster, der passede til pistolen. Der blev ikke fundet yderligere våben.

Politiet oplyser, at pistolen vil blive undersøgt for spor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.