Lejres borgmester, Mette Touborg, er ny næstformand i SF sammen med Mattias Tesfaye.
Der har i de seneste dage været en del ballade omkring næstformandsposten i SF. I første omgang stod kampen mellem Mattias Tesfaye og partiets hidtidige næstformand Meta Fuglsang. Men forleden meldte Mette Touborg sig som kandidat – gerne i makkerskab med Mattias Tesfaye.
Det blev løsningen på stridighederne i partiet. Efter partiets 18 mand store landsledelse i eftermiddag blev valgt på partiets landsmøde i Kolding, valgte landsleden at makkerparret Touborg og Tesfaye fremover i fællesskab skal varetage næstformandsposten.