23. november 2024

Brøndby: En ældre kvinde blev i går eftermiddag kort før kl. 17, udsat for forsøg på tricktyveri.

Kvinden har overfor politiet forklaret, at tre kvinder kom ind i hendes lejlighed på Brøndby Parkvej under påskud af at være hjemmehjælpere. Den ene kvinde distraherede anmelderen med snak i stuen, mens de to andre havde travlt i de andre rum.

Men da anmelderen fattede mistanke, stak de tre tricktyve af fra stedet.

To af kvinderne beskrives som: A) Kvinde, østeuropæisk af udseende, kraftig af bygning, iført en hvid striktrøje. Og B) Kvinde, østeuropæisk af udseende, gullige øjne, smalt ansigt med en spids næse, iført en blå trøje.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller bidrag til at identificere kvinderne. Henvendelse kan ske på telefon: 4386 1448.

– ms

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.