23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En lastbilchauffør blev i går formiddag fundet død i en lastbil ved transportcentret på Dieselvej i Køge.

Det var en estisk vognmand, som kl. 10.15 anmeldte til politiet, at en russisk chauffør havde fundet en af hans chauffører livløs i lastbilen.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor en læge kort efter erklærede den fundne mand for død.

Den afdøde blev identificeret til at være en 47-årig mand fra Estland.

Politiet undersøgte stedet, hvor der ikke blev fundet umiddelbare tegn på, at der var sket noget mistænkeligt.

Vognmanden underrettede den afdødes familie i Estland.

Lastbilen blev indbragt til politiets opmagasineringsplads, mens dødsfaldet undersøges nærmere.

Der skal afholdes retslægeligt ligsyn af den afdøde, hvor der vil blive taget stilling til, om der skal ske obduktion for at kunne klarlægge dødsårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.