Helsingørmotorvejen blev søndag morgen spærret i sydgående retning, efter en lastbil havde påkørt en bro.
Uheldet skete ved afkørslen til Kokkedal. Politiet oplyste, at trafikanter havde mulighed for at køre fra ved afkørslen, mens motorvejen var spærret.
Kort før middag kunne politiet oplyse, at anden vognbane åbnet for trafik igen, mens rensning og reparation af første vognbane fortsatte.
Nordsjællands Politi oplyser, at der endnu ikke er nogen tidshorisont for, hvornår første vognbane kan åbnes igen.
Politiet opfordrer trafikanter til at køre forsigtigt og passe på de personer, der arbejder på strækningen.




