Lastbil påkørte jernbanebro

En lastbil med hænger påkørte mandag klokken 18.05 en jernbanebro på Køgevej i Ringsted.

Broen har en frihøjde på 3,70 meter. Efter påkørslen blev vejen spærret i begge retninger, mens politi og øvrige myndigheder arbejdede på stedet.

Der skete ingen personskade, men hængeren fik betydelige skader og måtte bugseres væk. Jernbanebroen fik mindre afskalninger.

Klokken 21.20 var arbejdet afsluttet, og både vejtrafik og togdrift kunne genoptages.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.