Hele landet: Venstres formand Lars Løkke Rasmussen brugte sin folkemødetale på at se frem mod det kommende valg. Han sagde bl.a. at Venstre vil fremlægge et bud på en ny udlændingepolitik efter sommerferien.
– det var budskabet fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, da han lørdag eftermiddag holdt tale på hovedscenen ved Folkemødet på Allinge i Bornholm. Han bebudede derfor, at Venstre efter sommerferien vil fremlægge et bud på en ny balanceret og sammenhængende udlændingepolitik.
– Danmark er et land, hvor man kan skabe sig et liv, være en del af et fantastisk samfund og bruge de muligheder, vi har, hvis man vil spille med på præmisserne. Vil man ikke, så siger vi stop, sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen.
Lars Løkke Rasmussen brugte talen til at se fremad og præsentere sine ideer til, hvordan han håber, at Danmarks fremtid kan se ud. Vi skylder danskerne at bruge tiden op mod næste valg til en kamp på ideer frem for at male skræmmebilleder op af hinanden, sagde han i sin tale.
– For at nå i mål med fremtidens Danmark er vi nødt til at se udfordringerne i øjnene og handle – konsekvent og målrettet. Vi skal turde tage flere beslutninger, som gør en forskel, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Ikke kun Lars Løkke Rasmussen holdt taler. Det gjorde også næstformand Kristian Jensen og politisk ordfører Inger Støjberg. Se billeder fra dagen herunder.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.