Haslev: Politiet anholdt natten til søndag en 18-årig mand fra Haslev for forsøg på vold mod politiet.
Anholdelsen skete ved 3-tiden efter den 18-årige havde kastet både flasker og glas efter en politibil på Jernbanegade i Haslev.
Den 18-årige blev sigtet for forsøg på vold mod politiet, og han blev taget med til afsvaling på politistationen i Næstved. Den 18-årige blev løsladt igen søndag klokken 9.24 – nu med et forbud mod at komme på værtshuset Bykroen de næste to år.