De fleste par kender det: Han har det behageligt – sidder måske i undertrøje, mens hun fryser og pakket sig ind i masser af tøj og et tæppe.
I en undersøgelse som YouGov har lavet for Søndagsavisen svarer 63 procent af personer i parforhold, at kvinden fryser mest, mens kun 17 procent svarer, at manden er mest kuldskær.
Forklaringen kommer Bente Merete Stallknecht, der er professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet med:
– Mænd har mere muskelmasse end kvinder, og musklerne sætter forbrændingen op, hvilket gør, at man producerer mere varme. Kvinder har bedre isolering i kraft af et større fedtlag, men det giver altså ikke så god varme som musklerne. Og så er der forskel på fedtvævet fra person til person. Det brune fedtvæv producerer varme, men det er meget individuelt, hvor meget brunt fedtvæv vi har, og derfor er der forskel på, hvor meget mennesker fryser, siger hun til Søndagsavisen.
Professor Lars Nybo fra Institut for Idræt, Københavns Universitet nævner kvindens fedtlag som en årsag.
– Fordi kvinden er bedre isoleret med fedt, fører hun ikke så meget varme ud til huden, og det kan give følelsen af, at hun fryser mere, siger Lars Nybo.
Så er man en kuldskær kvinde, kan man få bedre varme ved at træne opnå en større muskelmasse.